Opgave 3: Mediepædagogik

Den aktive mediapædagogik -

Børn og unge idag har et enormt medieforbrug, heraf får de en stor læring som til tider kan give problematikker i forhold til den ældre generation. Dette kan være en manglende forståelse på de nye muligheder i det nye årtusinde. Desuden kan man måske se det som om, at den ældre generation tager afstand til dette pga manglende færdigheder og forståelse for mulighederne.

På mediepilot.dk fortæller og opfordre de til, at vi som pædagoger skal være mediepiloter, hvilket betyder at vi skal udforske mediets muligheder både alene, men også sammen med børnene. 

Som forældre eller pædagoger til denne verden, kan man indtage følgende roller:

• Afvisning, forbud, restriktioner
• Iagttagende 
• Deltagende
• Pruduktion ( uden barnets deltagelse)
• Redskaber i pædagogiske projekter
• Børns egen medieproduktion

Artikler fra mediepilot.dk    http://www.mediepilot.dk/artikel.pdf

I min 2. praktik oplevede jeg brugere der ikke var i stand til, at fortælle om deres oplevelser. Dette kunne være pga manglende sprog, deres udviklingsalder eller bare det at man taler i blinde hvor kun aktuelle højdepunkter blev nævnt.

Desuden er det som tilhører ikke nemt at fange pointen, hvilket ofte gør det svært at sidde i den lyttende rolle og dermed fastholde sig selv i situationen.

Ud fra dette gjorde vi det spændende at lave oplevelserne i billede form.. Dette være som lysbilleder, plakater, fotoalbum eller diasshow på computeren.

Alene dette projekt kunne kræve megen forberedelser, da man oplevede pædagoger gå helt i "sort" fordi man ikke havde sat sig ind i denne opgave.

 

Et godt eksempel:

Ja dette er egentlig en ekstra beskrivelse af begrebet tegn til tale. Idag fandt jeg ved et tilfælde en bog som er ganske glimrende og enkel. På rigtig god pædagogisk vis, er der tegninger som kan bruges til historie fortælling, hvor man nederst på siden har gjort det muligt, at man sideløbende kan bruge de givende tegn til historiefortællingen.

Alt i alt drejer meget af livet sig om kommunikation, hvorfor denne form er meget velegnet til småbørn helt ned i 6 - 7 måneders alderen. De lærer hurtigt at skabe en forståelse for deres behov og vil ikke på samme måde sidde indebrændte og ikke kan fremkomme med deres ønsker eller budskaber.

Bogen der varmt kan anbefales, enten til privat brug eller hvis man arbejder med småbørn i sin hverdag

Svane, Mie Raunsmed "Små fingre fortæller", Rosinante, 2008

http://www.youtube.com/watch?v=hMXXcFuxSfA

Kommunikationsformer:

• Kropssprog
• Tegnsprog
• Verbal kommunikation
• Teknisk kommunikation (billeder, røgsignaler, morse, sms, it mediet, facebook m.m)
• Trykt kommunikation
• Digital kommunikation

Den trykte kommunikation startede allerede i år 3800 før vores tid. Herefter er det slag i slag blevet til den skrifttype vi kender fra idag.

Endelig kan man se på de forskellige kommunikations metoder "envejs eller tovejs" kommunikation.

Tovejs har altid flere deltagere og er en dialog mellem parterne. ex telefon, samtale, chat via netværk m.m

Envejs er derimod mere simpel, kan bruges i e-mail, sms, tv, radio, billeder og hjemmesider

Kommunikationen har mange ansigter, der er både gode og onde - 

Det er vigtig at kommunikationen er åben og ærlig, samtidig med at den foregår i et rum, hvor parterne er tilstede.

Ofte oplever man også, at den verbale kommunikation og kropssproget hænger sammen - det er tydelige forandringer i tonelejet hvis det hele fungere hensigtsmæssigt.

Dvs: at en telefonsælger der hader sit job, hader at snakke i telefon - via sit manglende kropssprog, sænker sit toneleje og dermed  - INGEN SALG

Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog.

Mette Christensen (kapitel 6 fra Mogens Sørensens bog; Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv)

Udgangspunkt i  kommunikation er en eksistensbetingelse for alle mennesker og forgår i en relation imellem mennesker – det er noget man gør sammen.

Borgerene som jeg arbejdede med, med funktionsnedsættelser kunne kommunikationen møde udfordringer for funktionsnedsættelsen har en betydning for udvikling af talesproget. Her opstår der behov for en alternativ og supplerende kommunikation. Kapitlet tager udgangspunkt i mennesker især børn med multiple funktionsnedsættelser og/eller med autismespektrumforstyrrelser.

Kommunikation handler om at finde mening og dele følelser og ser bort fra den snævre forståelse at kommunikation handler om færdigheder hos den enkelte som overfører budskaber til en anden. Derfor skal vi se bort fra at træne færdigheder men at være parat at møde hinanden og skabe fælles mening i en dialogisk proces.

Børn og unge med funktionsnedsættelser har de samme sociale og relationelle behov som andre børn men udviklingsprocessen kan være sårbar. F.eks. spastiske børn kan spænde op og derfor blive misforstået ved kropskontakt, opmærksomhedsfokus misforstået hos børn med synsnedsættelser osv.

Barnets udtryk kan få en anden betydning hos modtagerne. Det kan være en udfordring at skabe en delt kontekst der giver mening mellem omsorgspersonen og barnet.

Mette Christensen tilføjer at dele perspektiver på oplevelser, følelser og holdninger.

Der kan være tendens i pædagogisk praksis at vi ofte har fokus på ønsker og behov mens de andre formål bliver ikke tænkt ind på samme måde, vi skal have det overordnede formål at hjælpe personer til at blive aktive i et socialt sammenhæng.

Kapitlet uddyber udtryksmåder der er:

• Kropsbaseret
• Hjælpemiddelbaserede
• Partnerbaserede

Introduktion til tegn til tale

Tegn til tale (også kaldet TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er (i modsætning til i tegnsprog) velkendte og forstås også internationalt af de fleste. Men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Tegn til tale adskiller sig fra kropssprog ved primært at være centreret omkring hænderne og ved at være mere standardiseret og universel.

Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange forskellige mennesker uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø for det, der indebærer, at det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det.

Kilde: http://www.kommunikationsudvikling.dk/metodeguide/tegn-til-tale/

Symboler som vi selv bruger i hverdagen med Fabian.

Dette gør at vi kan have en kommunikation med ham og han derved kan gøre sig forståelig.

Litteratur indenfor området:

En alternativ kommunikationsform: tegn til tale: udbredelse, holdning og materialerKindt, Lisbet, Kirsten Ø. Andersen og Lis Gerhardt. 1989. Danmarks Lærerhøjskole, Institut for Pædagogik og Psykologi.

Total kommunikation/tegn til tale : seminarrapport og kommenteret litteraturlisteRiise, Malene (red.). 1990. Døves Center for Total Kommunikation.

Så er det vist tid til en gang opdatering

Emnerne er valg, selvom jeg egentlig havde lidt svært ved at se hvad jeg skulle have fokus på. I takt med arbejdet skrider frem og litteratur læses, så oplever jeg egentlig en god sammenhæng mellem alle 4 punkter.

Jeg vil fra nu af løbende opdatere min blog - og finde små dele fra min hverdag og erfaringer som jeg kan putte ind i en sammenhæng - 

Så projektet er startet -

Valget faldt på:

Enme 2:  Alternativ og supplerende kommunikation - 

Her finder jeg det interessant med " tegn til tale" som vi anvendte meget i min 2. praktik, desuden er denne mulighed meget brugt hjemme hos os selv. Her bruger vi det som kommunikationsform med vores lille dreng Fabian på 13 måneder:

Her kan vi kommunikere og han kan gøre sig forståelig ved bl.a:

Drik, spise, sut, mad m.m

Emne 3:  Mediepædagogik -

AKTIVITET: 2       Mobiler i hverdagen

Livet med mobiltelefoner og børn fra alderen 10 mdr til 17 år, ja det skaber undren - hvor har de det enorme behov for kontakt fra omverden fra ?

Nuvel Lillemand på 10 mdr har ikkke en rigtig telefon, men alligevel en lille smart legetøjs en - men stadig har han fattet, at den skal op til øret og der efterfølgende skal snakkes. Hvor har han det fra ?

Ungerne herhjemme på 8 til 10 år, bruger også mobilen - dette er dog mest til at spille på og til kontakt. På disse telefoner er der ikke internet, facebook og mail. Den er mere blevet en efterfølger for de små håndholdte bip spil, som jeg spillede på da jeg var dreng.

Når jeg så kommer til mine 2 teenage drenge så er snakken noget helt andet. Her er det mail, facebook, sms, mms, internet, spil. Samtidig foregår det meste af deres kommunikation via den lille dims. Udover den skal kunne en masse så skal den samtidig være smart med foto og video - for der skal jo filmes i ny og næ.

Når jeg kigger på mig selv og på Line (kæreste) så er vores behov jo ligeså stort. Vi tjekker også facebook, mail, netbank  -  ja alt foregår på mobilen. Den er desuden en fast følgesvend og opdager man til en fejl, at man har glemt at få den med på job så er dagen rigtig skidt.

Jeg tror denne bobil er en vigtig del i dagens samfund, men tror også, at det er svært at finde plads til at slappe af. Arbejdet kan altid få fat i en, kæresten kan lige få en besked osv.

Da jeg var knægt havde jeg intet kendskab til denne medie verden  -  jeg brugte en masse af min tid på legepladsen og fodboldbanen - en verden som vores unge desværre ikke oplever på samme måde som os - er de afsted er det selvfølgelig med deres mobiler.

UNDRENDE BEHOV:

I min praktik, hvor jeg idag er vikar - arbejder jeg med udviklingshæmmede. Det er folk der er for svage til at have et liv uden pædagoger omkring sig i døgndrift. Dog er det nu blevet et hit blandt dem, at have ipad..... Hvorfor ?

De bruger dem ikke selv, for det kan de ikke.

Personalet leger med dem, lægger billeder af mad ind og aktiviteter - med den begrundelse, at de udviklingshæmmede selv skal træffe deres beslutninger.

Jeg tænker skørt, skørt, skørt  -  hvis behov er det ?

Jo mange ting er nemmere på denne måde  -  for x kan få mail af sin familie, men har vi som pædagoger tiden til at svare på disse mail og fremsende billeder og anden info ?
Og hvad nu hvis der er 15 brugere.........

Dette var mit bud på, et tid hvor udviklingen ræser afsted - som den voksne generation er vi løbet blevet præsenteret for det  -  mens de unge faktisk er født med en mobil i hånden.

Spørgsmålet er så, om det er sundt at have kommunikation i dette forum - og hvad med mobning og chikane......

AKTIVITET 1:   Resume og fokuspunkter.

Børn og unge - Internettets fremtid


Internettets fremtid er under debat. I øjeblikket er den generation, der første lærte internettet at kende som voksne i debat med den unge generation som er vokset op med internettet.

Hvad er forskellen på de to parters synspunkter og er børnenes og de unges perspektiver og viden egentlig afgørende i det daglige brug.

Medierådet invitere altid børn og ungepaneler i deres arrangementer og de iniatiativer som de tager. Dette betyder ofte at de unge og børnene tages med på råd omkring internettets fremtid, hvilket gør at en række ungdomsorganisationer i øjeblikket sætter sine spor på det årlige internationale forum.

I dette er det 27 lande der er i besiddelse af videncenter af unge mennesker typisk mellem - 14 og 18 år.

FOKUSPUNKTER:

Flere og flere organisationer og organer er over de sidste år begyndt at tage børn og unge med til råds underplanlægning og kampagner.

- Kan dette være et problem at denne målgruppe, da deres brug af internettet muligvis ikke har samme formål som de voksne.

BOING BOING - Velkomme til Aabenraa Johansen.

Dette er som at blive kastet for løverne. Først render jeg ind i BB, så kom dropbox og nu er der gudhjælpemig også en blog jeg skal skrive i.

Mine evner blir godt nok sat på en prøve af en sådan grad, at jeg tvivlende smider mig i sofaen og drikker kaffe med tanken....... Er det her det rigtige ?

Lynhurtigt kommer jeg dog frem til et rungende JA  -  men fortæller samtidig mig selv, at al begyndelse er svært.

Det der dog er sket i mellemtiden, mellem ulæsbare tekster og en ret god film om Dean er, at smøgerne igen indtog sit indtog i min hjerne  -  hvorfor jeg lige p.t igen er negotin vrag af værste skuffe..

Meeeennnnn lad os nu lige nappe den der IIS eksamen og så satse på, at der kommer styr på mine virtuelle evner i denne verden  -  som dog ikke tidligere fordringer.

Men med støtte fra Sara og Sarah - fra super gruppen.... sååååå skal dette nok lykkedes.



I skrivende stund arbejder jeg på vores lektie i DKK - Så Helen, hav tålmodighed med mig


Hilsen

Brian