Alternativ og supplerende kommunikation - pædagogisk arbejde med mennesker uden talesprog.

Mette Christensen (kapitel 6 fra Mogens Sørensens bog; Dansk, kultur og kommunikation – et pædagogisk perspektiv)

Udgangspunkt i  kommunikation er en eksistensbetingelse for alle mennesker og forgår i en relation imellem mennesker – det er noget man gør sammen.

Borgerene som jeg arbejdede med, med funktionsnedsættelser kunne kommunikationen møde udfordringer for funktionsnedsættelsen har en betydning for udvikling af talesproget. Her opstår der behov for en alternativ og supplerende kommunikation. Kapitlet tager udgangspunkt i mennesker især børn med multiple funktionsnedsættelser og/eller med autismespektrumforstyrrelser.

Kommunikation handler om at finde mening og dele følelser og ser bort fra den snævre forståelse at kommunikation handler om færdigheder hos den enkelte som overfører budskaber til en anden. Derfor skal vi se bort fra at træne færdigheder men at være parat at møde hinanden og skabe fælles mening i en dialogisk proces.

Børn og unge med funktionsnedsættelser har de samme sociale og relationelle behov som andre børn men udviklingsprocessen kan være sårbar. F.eks. spastiske børn kan spænde op og derfor blive misforstået ved kropskontakt, opmærksomhedsfokus misforstået hos børn med synsnedsættelser osv.

Barnets udtryk kan få en anden betydning hos modtagerne. Det kan være en udfordring at skabe en delt kontekst der giver mening mellem omsorgspersonen og barnet.

Mette Christensen tilføjer at dele perspektiver på oplevelser, følelser og holdninger.

Der kan være tendens i pædagogisk praksis at vi ofte har fokus på ønsker og behov mens de andre formål bliver ikke tænkt ind på samme måde, vi skal have det overordnede formål at hjælpe personer til at blive aktive i et socialt sammenhæng.

Kapitlet uddyber udtryksmåder der er:

• Kropsbaseret
• Hjælpemiddelbaserede
• Partnerbaserede

Introduktion til tegn til tale

Tegn til tale (også kaldet TTT) handler kort sagt om at supplere talesproget med tegn. Mange af tegnene er (i modsætning til i tegnsprog) velkendte og forstås også internationalt af de fleste. Men størstedelen af tegnene skal alligevel læres. Tegn til tale adskiller sig fra kropssprog ved primært at være centreret omkring hænderne og ved at være mere standardiseret og universel.

Tegn til tale kan være et hjælpemiddel for mange forskellige mennesker uden talesprog eller med et svært forståeligt talesprog, men det kræver, at der bliver skabt et miljø for det, der indebærer, at det ikke kun er personen uden talesprog, der bruger det.

Kilde: http://www.kommunikationsudvikling.dk/metodeguide/tegn-til-tale/

Symboler som vi selv bruger i hverdagen med Fabian.

Dette gør at vi kan have en kommunikation med ham og han derved kan gøre sig forståelig.

Litteratur indenfor området:

En alternativ kommunikationsform: tegn til tale: udbredelse, holdning og materialerKindt, Lisbet, Kirsten Ø. Andersen og Lis Gerhardt. 1989. Danmarks Lærerhøjskole, Institut for Pædagogik og Psykologi.

Total kommunikation/tegn til tale : seminarrapport og kommenteret litteraturlisteRiise, Malene (red.). 1990. Døves Center for Total Kommunikation.