AKTIVITET: 2       Mobiler i hverdagen

Livet med mobiltelefoner og børn fra alderen 10 mdr til 17 år, ja det skaber undren - hvor har de det enorme behov for kontakt fra omverden fra ?

Nuvel Lillemand på 10 mdr har ikkke en rigtig telefon, men alligevel en lille smart legetøjs en - men stadig har han fattet, at den skal op til øret og der efterfølgende skal snakkes. Hvor har han det fra ?

Ungerne herhjemme på 8 til 10 år, bruger også mobilen - dette er dog mest til at spille på og til kontakt. På disse telefoner er der ikke internet, facebook og mail. Den er mere blevet en efterfølger for de små håndholdte bip spil, som jeg spillede på da jeg var dreng.

Når jeg så kommer til mine 2 teenage drenge så er snakken noget helt andet. Her er det mail, facebook, sms, mms, internet, spil. Samtidig foregår det meste af deres kommunikation via den lille dims. Udover den skal kunne en masse så skal den samtidig være smart med foto og video - for der skal jo filmes i ny og næ.

Når jeg kigger på mig selv og på Line (kæreste) så er vores behov jo ligeså stort. Vi tjekker også facebook, mail, netbank  -  ja alt foregår på mobilen. Den er desuden en fast følgesvend og opdager man til en fejl, at man har glemt at få den med på job så er dagen rigtig skidt.

Jeg tror denne bobil er en vigtig del i dagens samfund, men tror også, at det er svært at finde plads til at slappe af. Arbejdet kan altid få fat i en, kæresten kan lige få en besked osv.

Da jeg var knægt havde jeg intet kendskab til denne medie verden  -  jeg brugte en masse af min tid på legepladsen og fodboldbanen - en verden som vores unge desværre ikke oplever på samme måde som os - er de afsted er det selvfølgelig med deres mobiler.

UNDRENDE BEHOV:

I min praktik, hvor jeg idag er vikar - arbejder jeg med udviklingshæmmede. Det er folk der er for svage til at have et liv uden pædagoger omkring sig i døgndrift. Dog er det nu blevet et hit blandt dem, at have ipad..... Hvorfor ?

De bruger dem ikke selv, for det kan de ikke.

Personalet leger med dem, lægger billeder af mad ind og aktiviteter - med den begrundelse, at de udviklingshæmmede selv skal træffe deres beslutninger.

Jeg tænker skørt, skørt, skørt  -  hvis behov er det ?

Jo mange ting er nemmere på denne måde  -  for x kan få mail af sin familie, men har vi som pædagoger tiden til at svare på disse mail og fremsende billeder og anden info ?
Og hvad nu hvis der er 15 brugere.........

Dette var mit bud på, et tid hvor udviklingen ræser afsted - som den voksne generation er vi løbet blevet præsenteret for det  -  mens de unge faktisk er født med en mobil i hånden.

Spørgsmålet er så, om det er sundt at have kommunikation i dette forum - og hvad med mobning og chikane......